Danske Rikke bor i Sverige og ønsket seg en hjemmefødsel. Med gode forberedelser og en frisk baby la alt til rette for at hun skulle få det. Men ting går ikke alltid som planlagt og Rikke måtte bruke alt hun hadde lært og omstille seg til en fødsel på sykehus.
Her er hennes positive fødselshistorie:
"Jeg vågner om natten kl. 2.30 og har en ubeskrivelig følelse af at det snart vil ske. Jeg står op og lader min mand sove. Jeg tager et bad, sætter mig i sofaen og hører lydfilerne fra kurset.
Tidligt om morgenen får jeg de første veer og får kontaktet mit fødselsteam bestående af min søster og to private jordemødre.
Formiddagen går med at høre musik, kramme min mand, gå ture i haven og fylde fødekaret - vi føler os begge godt forberedte og det føles fantastisk.
På eftermiddagen tager veerne til og ved 15-tiden begynder veerne at ændre sig og jeg får en fornemmelse af at skulle presse. Jeg hopper derfor i fødekaret.
Jordemødrene og min søster ankommer ved 17-tiden.
Jeg er 10 cm åben da jordemoderen undersøger mig. Jeg arbejder med mine veer i fødekaret og glæder mig til snart at skulle møde min baby.
Jeg fokuserer på sætningen “Hver bølge minner meg på at jeg snart holder barnet mitt i armene mine.” Jeg bruger vejrtrækning- og visualiseringsøvelserne.
Min mand hopper ned i fødekaret til mig og det er en fantastisk oplevelse. Jeg oplever ikke smerter, men kraftige bølger der bringer mig tættere på at møde min datter - ligesom jeg havde håbet på. Jeg er sikker på, at dette skyldes den mentale og fysiske forberedelse gennem dit kursus.
Efter mange timer med pressetrang, guider jordemødrene mig igennem forskellige øvelser med “spinning babies” da baby fortsat ligger meget højt i bækkenet.
Jeg går sidelæns på trapper, sidder i dyb squat og sidder på knæ i sofaen med hovedet vendt nedad og albuerne på gulvet. Jordmødrene holder hele tiden øje med at baby har det godt og de gør alt hvad de kan for at jeg kan føde hjemme, men vurderer omkring kl. 20.30, at vi har brug for hjælp og skal tage på hospitalet.
Fastspændt i ambulancen fokuserer jeg udelukkende på sætningen:
“Jeg føler meg positiv og rolig, uansett hvilken vei fødselen tar.” Igen og igen.
Den hjælper mig virkelig med at holde fokus og puste mig igennem presseveerne.
Mit fødselsteam følger mig hele vejen og da vi kommer ind på fødestuen står et team af en fødselslæge og to neonantalsygeplejersker klar.
Fødselslægen fortæller mig, at hun vil give mig et drop med noget vestimulerende og hjælpe baby ud med en sugekop.
Jeg frabeder mig ve-drop og fødselslægen er med på at give det et forsøg uden.
Hun er dygtig, får lagt sugekoppen og hjælper baby med at dreje sig en smule, så jeg kan presse babys hovede ud på næste presseve. Mellem veerne holder fødselslægen baby ude, så baby ikke smutter tilbage igen.
På den måde får jeg selv presset hende ud. Én presseve efter er mit liv forandret og jeg har 3595 gram ren kærlighed liggende på mit bryst.
Neonatalsygeplejerskerne vil gerne have baby op på bordet, så de kan undersøge hende.
Min jordemoder sørger for at stoppe dem og lige se tiden an - kort til efter er både farve og lyd på baby helt perfekt.
Jeg får derved opfyldt mit ønske om sen afnavling, hud mod hud samt amning kort tid efter fødslen - hvilket jordemødrene var sat godt ind i.
Efterfølgende har jeg en følelse af at have haft fuld kontrol, været rolig og selvsikker og en ren powerwoman.
Det hjalp mig så meget at forberede mig og have et fødselsteam omkring mig som støttede op om mine ønsker. Det skabte de bedste forudsætninger for at skabe min drømmefødsel."
Hvis du også har lyst til å forderede deg til fødsel sånn som Rikke bør du sjekke ut det nettbaserte fødselsforberedende kurset!
Commentaires